← Forsiden

Privatliv

Hører sammen med vilkår version 2026-08-03

En forretning ser kun sine egne gæster

En forretning ser kun de gæster, der har besøgt netop den forretning, og kun det, de har købt der. Den kan ikke se, at du også har handlet et andet sted, og to forretninger deler ikke kundeoplysninger gennem Tapster.

Tapster er dataansvarlig for din konto: dit telefonnummer, dit gemte kort og din betalingshistorik på tværs af de steder, du har besøgt. Den enkelte forretning er dataansvarlig for sit eget salg.

Dit kort

Vi gemmer aldrig dit kortnummer eller din sikkerhedskode. Kortet ligger hos vores betalingsudbyder Stripe, og vi opbevarer kun en henvisning til det plus de sidste fire cifre og udløbsmåneden, så du kan kende dit eget kort igen.

Betalingen går fra dit kort til forretningens egen konto hos Stripe. Tapster opkræver som agent for forretningen og ligger ikke inde med pengene.

Dine rettigheder

Du kan få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, få rettet det, der er forkert, fjerne dit kort og få slettet din konto. Kvitteringer og bogføringsmateriale skal vi gemme, så længe bogføringsloven kræver det — også efter en sletning.

Vi sælger ikke dine oplysninger og bruger dem ikke til annoncer.